Mod på livet 2009

Ungdomsfestival Mod på livet 2009 i Skjern Kulturcenter!

Så er det igen blevet tid til UNGDOMSFESTIVAL MOD PÅ LIVET i Skjern Kulturcenter. Unge fra 10 midt- og vestjydske Ungdomsskoler mødes og har en fantastisk dag med over 1.000 unge samlet samme sted! Der er masser af aktiviteter, underholdning, oplevelser, konkurrencer, udfordringer og meget mere i løbet af dagen. Blandt underholdningen er der stand up med MICK ØGENDAHL. Derudover er der proff diskotek, bands og masser af forskellige events! Hver Ungdomsskole vælger aktiviteter, der forberedes hjemmefra af unge fra Ungdomsskolen. Det kan være drama, foto, smykkefremstilling, fiskefrikadeller, klatring, syning - kun fantasien sætter grænser! Der vil være indsamling til Røde Kors og det betyder, at alle deltagere skal medbringe tøj, sko, legetøj der så kan sendes videre til andre børn og unge, der mangler. Følg med på www.modpaalivet.dk!

Det hele foregår lørdag d. 28. februar fra kl. 14.00 - 24.00 i Skjern Kulturcenter. Tilmelding til Ungdomsskolen senest d. 15. januar.

Flere informationer om pris, tilmelding og transport kan findes hos den lokale ungdomsskole!